GET' MOVIN

FC Rudersdal styrker pigefodbolden

FC Rudersdal er en del af DBU’s store Get Movin’ satsning, som skal styrke pigefodbolden. Get Movin’ har til formål at skabe ligeværd mellem kønnene i fodboldens fællesskaber og øge spilleglæden for piger og kvinder landet over.

Med støtte fra DBU bliver der igangsat en masse initiativer, som skal få flere piger til at spille fodbold. Blandt disse initiativer kan nævnes skabelsen af et ambassadørkorps, der skal være rollemodeller for klubbens yngre piger og skal være med til at åbne piger øjne for fodbold, der ikke allerede spiller fodbold. Et andet mål er at der i klubberne skal rekruttere og uddanne en ny generation af trænere og dommere blandt teenagepiger, kvinder og mødre.

 

Hør mere om Get Movin’ her: youtu.be/2h3cKtMvrx

 

De 6 elementer i Get Movin’:

 

  • DBU Get Movin’-klubber: Forpligtende og klubindividuel aftale med 96 klubber om at prioritere pige- og kvindeindsatsen. Løbende rådgivning, netværk og ressourcer fra DBU Bredde.
  • Ambassadørkorps: Et netværk af minimum 96 unge piger/kvinder rekrutteret via klubberne, der spiller eller har spillet fodbold, er trænere, dommere eller klubledere. De skal fungere som forbilleder, nedbryde kønsstereotype fordomme om kvinder i fodbold og åbne pigernes øjne for fodbolden.
  • En ny generation af trænere og dommere: Rekruttering i klubberne blandt for eksempel teenagepiger, mødre og bedsteforældre. Antal kvindelige trænere tredobles, antal kvindelige dommere fordobles.
  • Ida-modellen i SFO’er og skoler*: Samarbejde med SFO’er og skoler systematiseres, faciliteret af ambassadører og koblet til klubberne.
  • Get Movin’ Akademier: Netværksmøder og læringsrum for klubberne, hvor der deles erfaringer med det formål at afdække blinde vinkler, som kan bevidstgøres for at skabe en bredere kønsdiversitet i klubber.
  • Flytbar fællestræning: Lokalt samarbejde i et område, hvor pigerne matches efter niveau på tværs af klubber. Tilbuddet er for alle piger, der er motiveret for et ekstra træningstilbud. Hver træning afsluttes med en tredje halvleg med fokus på socialt samvær.