Klubnyheder
W1siziisijiwmjavmdkvmtcvnndvogt4zzyyav9cyw5uzxjvdmvyc3rgq1izlmpwzyjdxq?sha=60f7c2fa19695695

Fodbold, nærvær og lokal forankring - FC Rudersdal giver en Hummel Hoodie til alle klubbens medlemmer

18. april 2021, 12.02


Kære alle,

 

Foreningslivet og fodbold har i 2020 og starten på 2021 været præget af restriktioner og tilpasninger af aktiviteter i overensstemmelse med de anvisninger, myndighederne har pålagt FC Rudersdal.

 

Idrætsorganisationerne, politikere m.fl. er bekymrede for konsekvenserne heraf – og om det vil lykkedes at genaktivere de mange medlemmer og samtidig tiltrække de nye årgange af små vordende fodboldspillere.

 

FC Rudersdal har en vigtig opgave med at fastholde klubbens mange aktive, men også med at tiltrække inaktive børn, nye årgange, unge og ældre til en sport, der kan tilbyde fysisk aktivitet, konkurrence, fællesskab og meget mere.

 

Undersøgelser viser, at foreningslivet har stor betydning for de sociale og kulturelle fællesskaber i nærmiljøet. Derfor har vi et stort ønske om at aktivere lokale ungdomstrænere til de yngre årgange, forældre og klubbens kulturbærere som frivillige, så aktiviteterne i klubben er med til at skabe et stærkt og bæredygtigt foreningsmiljø. Kontakt klubbens administration, hvis du vil være med til at gøre en forskel som frivillig i klubben.

 

Som det fremgår af overskriften, så giver FC Rudersdal en lækker Hummel klubhoodie til alle medlemmer her i foråret – brug den i skolen, fritiden osv., så vi synliggør det fantastiske fællesskab vi har i FC Rudersdal – og forhåbentlig - får mange nye fodboldvenner. Se mere om udlevering af Hummel Hoodies på klubbens hjemmeside: LINK

 

PS: Vi glæder os til at vise jer de mange forbedringer, Rudersdal Kommune har udført på Rundforbi, hvor vi sammen med Søllerød Golddiggers får adgang til klublokale, udendørs ophold med bænke og borde osv. – når restriktionerne lempes.

 

 

På bestyrelsens vegne

 

Søren Holm og Lars Neumann

W1siziisijiwmjavmdkvmtcvogtqctu0ywfuof9cyw5uzxjfbg9kcmv0x0zdui5qcgcixv0?sha=8b202ac320791265