FC Rudersdal vil tage godt imod Ukrainske flygtninge

Med den forfærdelige humanitære krise, der har udviklet sig efter Ruslands invasion af Ukraine, er det desværre kun et spørgsmål om tid, før nogle af de mange tusinde flygtninge ender i Danmark og i Rudersdal kommune.
Dem vil FC Rudersdal gerne være med til at tage godt imod!
Vi ved, at fodbold er et fantastisk værktøj til at skabe fællesskab, kammeratskab og glæde. Derfor vil vi tilbyde alle nyankomne ukrainere gratis fodboldtræning i FC Rudersdal. Vi håber, at dette kan hjælpe til at give dem en god start på tilværelsen i Danmark, skabe en kontakt til lokalområdet og ikke mindst give dem et “frirum” fra det traume, de er flygtet fra.
FC Rudersdal vil i samarbejde med kommunen starte en indsamling på Rundforbi, hvor alle kan aflevere fodboldstøvler og sportstøj. Fra den kommende uge vil der således være en kasse ved indgangen til Rundforbi.
Vi håber, at rigtig mange vil donere deres støvler og hjælpe de ukrainske flygtninge til at få en god start på tilværelsen i Rudersdal.
De varmeste hilsner,
FC Rudersdal
Klubnyheder
-
30.06.2022Trænerkabale for drenge ungdom 2022/23
-
13.06.2022FC Rudersdal ansætter ny børneudviklingstræner og bliver DBU certificeret børneklub
-
06.04.2022Beretning
-
02.04.2022FC Rudersdal Dag lørdag d. 25. juni 2022
-
31.03.2022FC Rudersdal indgår stor sponsoraftale med Super Brugsen i Trørød
-
16.03.2022FC Rudersdal vil tage godt imod Ukrainske flygtninge
-
21.02.2022Generalforsamling 23. marts 2022, klokken 20.00
-
05.01.2022Fodboldskole i FC Rudersdal
-
04.11.2021Pigefodbold fra 6 til 9 år - alle er velkomne
-
21.10.2021Nye træningstider for Rundforbi og Vedbæk - Vinteren 2021