Administrativ projektkoordinator til Danmarks måske bedste fodboldklub, FC Rudersdal
I FC Rudersdal oplever vi en markant medlemstilgang som følge af den udvikling, klubben er i; vi vil være det fortrukne sportslige fyrtårn i vores kommune.
Vi er en klub med ambitiøse mål, sportslige såvel som sociale. For at kunne indfri disse målsætninger, har klubben besluttet at styrke den daglige ledelse med en projektkoordinator, der – i samråd med den sportslige ledelse og bestyrelsen – kan være tovholder og koordinator for en række projekter i klubben.
Vi søger derfor en profil, der kan nikke genkendende til at være:
- Struktureret og detaljeorienteret
- Ansvarstagende for egne og andres projekter
- Overbliksskabende og kendt for at være eksekverende i tilgangen til sine opgaver
- Og ikke mindst en ildsjæl, der brænder for at arbejde med vores trænere, spillere og frivillige
Vi er en klub med mere end 1000 medlemmer på vidt forskellige niveauer. Vi tilbyder et træningssetup, der matcher den mest ambitiøse spiller samtidigt med, at vi hylder dét fællesskab, vi skaber – dels på de enkelte årgange og dels på tværs af klubben.
Vi har netop lanceret vores værdier; Glæde, Respekt, Fællesskab, Udvikling & Oplevelser. Værdier, som for os er kernen i alt det arbejde, vi, vores frivillige og vores mange medlemmer ligger i klubben.
Vi skal nu tage de næste skridt i udviklingen af vores klub. Vi arbejder ud fra en ambitiøs projektplan, der bringer dig i berøring med sponsor-, sociale- og sportslige aktiviteter; herunder en række fælles arrangementer på tværs af klubben, der skal planlægges og eksekveres i samarbejde med kommunen og vores frivillige.
Den perfekte kandidat har muligvis erfaring med:
- Projektledelse/-styring
- Stærk i kommunikation, skriftligt og verbalt
- Tværgående koordinering
- Erfaring med at holde mange bolde i luften – også ved korte deadlines
Vi forventer, at stillingen er på ca. 20 timer ugentligt, men det kan aftales nærmere, ligesom løn og arbejdstid aftales individuelt. Du behøver ikke at have erfaring med fodbold, men det er essentielt, at du brænder for foreningslivet og arbejdet med en masse engagerede fodboldspillere, frivillige og forældre, der alle ønsker at skabe udvikling for den enkelte spiller, klubben og fællesskabet.
Vi glæder os meget til at læse dit CV samt en kort beskrivelse af, hvorfor du er det perfekte match med vores klub. Der er deadline for ansøgninger d. 30. september.
Ansøgningen kan sendes til sportschef, Anders Nim, på an@fcrudersdal.dk. Skulle du have spørgsmål til stillingen, kan Anders kontaktes på tlf. 29890286.

Klubnyheder
-
23.01.2023Generalforsamling 22. marts 2023 kl. 20
-
23.01.2023Ny mand på kontoret
-
19.09.2022FC Rudersdal Efterårscamp for U9 - U15
-
07.09.2022Administrativ projektkoordinator til Danmarks måske bedste fodboldklub, FC Rudersdal
-
30.06.2022Trænerkabale for drenge ungdom 2022/23
-
13.06.2022FC Rudersdal ansætter ny børneudviklingstræner og bliver DBU certificeret børneklub
-
06.04.2022Beretning
-
02.04.2022FC Rudersdal Dag lørdag d. 25. juni 2022
-
31.03.2022FC Rudersdal indgår stor sponsoraftale med Super Brugsen i Trørød
-
16.03.2022FC Rudersdal vil tage godt imod Ukrainske flygtninge