Klubnyheder
W1siziisijiwmjavmdkvmtcvnndvogt4zzyyav9cyw5uzxjvdmvyc3rgq1izlmpwzyjdxq?sha=60f7c2fa19695695

Vil du gerne have dit barn bliver ved med at spille fodbold? Så læs her

22. august 2020, 16.40

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser at 12.000 børn har forladt børnefodbolden de sidste 6 år. Af studiet fremgår det, at der primært er 3 årsager til børn stopper med at spille fodbold;


- Vi styrer for meget

- Vi taler for meget om resultater

- Vi interesseret os kun for vores egne børn


I FC Rudersdal vil vi gerne gå en anden vej. Derfor har vi som et strategisk fokuspunkt at;


FC Rudersdal er for alle! Uanset om man har store drømme og høje ambitioner, eller blot spiller for motionens og hyggens skyld. Der skal være et attraktivt træningstilbud til alle.

Det betyder også, at du selv bestemmer om du vil træne 1 eller 4 gange om ugen. Det styrer du!  Husk at sige det til din mor og far! Det eneste vi beder om! Husk at fortælle os - via holdsport - om du kommer eller ej!

I vores sportslige strategi står der blandt andet;

Især for klubbens yngre medlemmer (mikro, børn og ungdom) prioriteres udvikling og social trivsel over resultat. Det er sjovt at vinde, men endnu sjovere at blive bedre og dygtigere!


Og med bedre og dygtigere tænkes der ikke kun på fodboldbanen. Man kan også blive en bedre kammerat, dygtigere til at lytte efter andre, plus mange andre ting.


Videre fra vores sportslige strategi;

I  FC Rudersdal prioriteres ingen medlemmer, årgange eller hold over andre ift de tilbud klubben tilbyder. F.eks. er initiativer som fysisk træning, fysioterapi og målmandstræning et tilbud for alle på den enkelte årgang uanset niveau.

For at forening trives er vi alle nødt til at tænke helhed. Det kan ikke kun dreje sig om dit barn eller dine behov. 


Når du melder dig ind i FC Rudersdal, melder du dig ind i et fællesskab, hvor vi alle skal bidrage til de mange opgaver, der er i en forening. Du melder dig ligeledes ind i den ramme, som FC Rudersdal er. Dvs, du accepterer den måde den medlemsvalgte ledelse har valgt klubben ledes på, samt de værdier og regler vi har.


På mange årgange mangler vi frivillige trænere, holdledere, assistenter til sociale arrangementer osv. Jeg har allerede sendt mange mails til forskellige årgange, men alt for få melder sig, mens andre trods alt kvitterer med et; "vi synes I andre gør det godt og tak for det, men vi har desværre ikke tid". Den går ikke længere!

Har vi virkelig ikke tid til vores børn? 

Hvis vi alle sagde vi ingen tid havde, så var der ikke noget foreningsliv. Der SKAL være flere der bidrager.

Vi skal nok få defineret rammerne for, hvad det konkret er, I skal hjælpe med og påtage Jer som frivillige opgaver.  Men I vil prikket på skulderen, og det er ikke længere om I vil, men hvad I mener, I bedst kan bidrage med.

Og vi skal nok gøre det så sjovt for Jer, I ville ønske, I havde meldt Jer noget før.

Så kom os i forkøbet. Meld dig som frivillig på din årgang. Lad os løfte sammen, så kan det hele blive så meget sjovere. 

Sportslige hilsner


Michael Gravgaard


W1siziisijiwmjavmdkvmtcvogtqctu0ywfuof9cyw5uzxjfbg9kcmv0x0zdui5qcgcixv0?sha=8b202ac320791265