ONLINE hjemmetræning for FC Rudersdalmedlemmer

Kære alle FC Rudersdalspillere i alderen fra 9 til 19 år
I tillæg til at banerne nu er åbnet op for frivillig træning i grupper op til 5 personer, er det en fornøjelse, at vi nu også kan tilbyde jer muligheden for at deltage i fælles fysisk og teknisk træning på Teams, som I kan gennemføre hjemmefra med instruktion fra klubbens trænere og spillere fra klubbens 1. seniorhold.
Programmet for træningerne er:
Tirsdag, fysisk træning (som kan laves indendørs hjemme hos jer selv - det er en god ide at have adgang til en yogamåtte eller et liggeunderlag):
16.15-17.00: 9-12 år drenge og piger
17.00-17.45: 13-19 år drenge og piger
Torsdag, teknisk træning (Her bruger vi bold, som I selv skal skaffe og det er bedst, hvis I kan komme udendørs på et plant underlag f.eks. asfalt eller græs - og så følge træningen på telefonen):
16.15-17.00: 9-12 år drenge og piger
17.00-17.45: 13-19 år drenge og piger
Træningen starter i næste uge og trænere vil være 1. holdsspillerne og kommende U-14 trænere Emil Bundgard og Thor Oksholm og klubbens specifik træner Tarik Palomas. Trænergruppen kan skifte i de næste uger - og I vil få lejlighed til at møde endnu flere 1. holdsspillere på denne måde.
Dette er naturligvis en midlertidig løsning, og vi håber, at vi meget snart kan komme i gang med normal træning - vi har ideer til at lave virtuel målmandstræning og overvejer, om vi kan finde en måde at aktivere de yngste i klubben på også - hvis det trækker ud med at kunne træne normalt.
Der bliver i løbet af i dag eller i morgen sendt en mail rundt til FC Rudersdal medlemmer der forklarer hvordan man på kan logge på træningen.
Vi glæder os til at vi ses på teams 😊
Har I spørgsmål eller ideer til træningen, så skriv til Henrik Oksholm på ho@fcrudersdal.dk
Mange hilsner
FC Rudersdal
Klubnyheder
-
30.06.2022Trænerkabale for drenge ungdom 2022/23
-
13.06.2022FC Rudersdal ansætter ny børneudviklingstræner og bliver DBU certificeret børneklub
-
06.04.2022Beretning
-
02.04.2022FC Rudersdal Dag lørdag d. 25. juni 2022
-
31.03.2022FC Rudersdal indgår stor sponsoraftale med Super Brugsen i Trørød
-
16.03.2022FC Rudersdal vil tage godt imod Ukrainske flygtninge
-
21.02.2022Generalforsamling 23. marts 2022, klokken 20.00
-
05.01.2022Fodboldskole i FC Rudersdal
-
04.11.2021Pigefodbold fra 6 til 9 år - alle er velkomne
-
21.10.2021Nye træningstider for Rundforbi og Vedbæk - Vinteren 2021