FÆLLESSKAB GLÆDE UDVIKLING RESPEKT OPLEVELSER
Træningsstruktur:
Når vi starter en ny årgang op i FC Rudersdal, starter vi op med at lave en fælles opvarmning og derefter deler vi spillerne tilfældigt ud på 3 stationer. Hvis der er enkelte der meget gerne vil være sammen i løbet af træningen, så prøver vi at tage hensyn til det. Vi spiller ikke kamp endnu.
Trænersetup:
Til årgangen har vi mellem 2-4 forældretrænere og mindst 2 ungtrænere. Man aftaler internt hvem der står for opvarmning og hvem der står for hvilke stationer til træningen.
For at opnå den bedste tilknytning til børnene, er det vigtigt at man kommer ned i øjenhøjde både fysisk og sprogligt. Derfor er trænerne instrueret i hurtigst muligt at afkode hvad der virker bedst på den enkelte spiller, og på den måde skabe et bånd.
Trænerroller
Fordelingen af opgaver mellem ungtrænerne og forældretrænerne er således at det er forældretrænerne der er ansigtet udadtil. Disse forældretrænere hilser på forældrene, byder velkommen og sender beskeder ud til holdet.
Omkring selve træningen er det også forældretrænerne der forbereder træningen. Her er BetterCoaching et godt værktøj.
Forældretilgang:
Ift. forældretilgang er der fokus på at sikre en god forældredialog hvor der også bliver forventningsafstemt. Der skal blive skabt en tryg base med genkendelighed. Udover dette, er det vigtigt at både børnene og forældrene har glæde af at gå til fodbold, og derfor skal der skabes glæde og socialt fællesskab gennem lege med og uden bold. Dette hjælper også til at skabe relationer til de andre børn og forældre på sidelinjen.
To gange pr. Sæson skal der afholdes forældremøde; Én gang ved sæsonopstart efter sommerferien og én gang efter vinter.
Forældre til træning:
I FC Rudersdal er forældrene en vigtig brik i puslespillet. Forældrene skal være klar til at deltage aktivt i træningen i form af fx. at fungere som ‘kegle’ i en øvelse eller som fanger i fangeleg. Dette hjælper også med at skabe en relation (giver tryghed hos børnene at ens forældre er med) + det hjælper ungtrænerne og forældretrænerne med at kunne have fokus på det fodboldfaglige og relationelle med spillerne.
Træningsform:
Der træner én gang om ugen à en times varighed. Inden træningen samles alle og der bliver budt velkommen. Man laver en fælles opvarmning som skal aktivere børnene, give dem glæde, flytte fokus hen til træning og give egenskaber som man kan tage med fremadrettet. I fangeleg er det b.la. hurtige fødder, adræthed, koordination, motorik og balance som bliver udfordret.
Efter opvarmningen bliver spillerne delt op i 2-3 grupper afhængigt af antal spillere og laver stationstræning. Der opvarmes i 13 minutter og hver station tager også 13 min. Det er vigtigt at der er drikkepause mellem hver øvelse og station hvilket der i programmet er indregnet idet øvelserne varer 13 minutter og ikke 15 minutter. Efter træningen samles alle og runder af og her kan der evt. Sluttes af med et ’kampråb’.
‘
Øvelser:
Når nye børn starter op til fodbold som cirka 4-årige, er noget af det vigtigste at udvikle deres motorik og koordination af arme og ben. De skal også lære grundelementerne og begreberne af fodbold, men først når de er klar til dette. Derfor er det godt altid at have øvelser med hvor der er fokus på motorik, balance, adræthed og koordinering af kroppen. Udover at der skal være disse ting med i øvelserne, skal øvelserne også være sjove for børnene i starten for at de får en glæde af at gå til fodbold. Det er også vigtigt at øvelserne ikke er for svære, da de gerne skal have så mange succesoplevelser som muligt.
Noget så simpelt som en form for fangeleg kan være rigtig god enten som decideret øvelse eller opvarmning. Fangeleg er sjovt samtidig med at det styrker motorikken, balancen, adrætheden og koordinering af kroppen.
Det er dog også vigtigt at der indgår øvelser med bold, så de får kendskab til fodboldens vigtigste elementer fx at stoppe bolden, drible med bolden, aflevere bolden og skyde til bolden.
Til at starte med skal fokus ikke være på præcis hvordan børnene skyder til bolden eller lignende, men mere at finde den måde der fungerer bedst for den enkelte så vedkommende kan få flest mulige succesoplevelser. Jo længere frem man kommer, jo mere fokus lægger man på de enkelte ting og derfra kan man begynde at rette på måden tingene bliver gjort.
Udover dette, er det vigtigste at der ikke er for meget kødannelse. Hvis der opstår kødannelse, skal man være innovativ og finde på måder at fjerne køen på. Man kan sætte flere mål på en øvelse, lave øvelsen begge veje hvis det fx er en agility bane eller man kan dele øvelsen op i to. Vigtigt at man er innovativ. Her skal man være god til at inddrage forældre hvis man fx skal dele øvelsen op i to, men kun er én træner til øvelsen. Her kan forældrene godt hjælpe til.
Hvad skal man introducere dem for og træne:
Hvad der skal trænes kan også findes under ”planer” -> ”curriculum” på platformen BetterCoaching.
Her er link til oprettelse af bruger på platformen og link til vejledning og brug af platformen:
Platformen:
https://fcrudersdal.better-coaching.dk/
Vejledninger til brug af platformen:
https://better-coaching.dk/vejledninger/
Træningsprogrammer:
I BetterCoaching findes øvelser og træningsprogrammer.
Man kan sagtens lave det samme træningsprogram 2-3 uger i træk, da det skaber genkendelighed og tryghed hos børnene.
Der findes derudover også mange gode øvelser på nettet, DBU, FC Rudersdals hjemmeside og DGI har mange gode øvelser som man enten kan bruge eller få inspiration fra.
Udstyr:
Det er vigtigt at man har udstyret klar til træningsstart og selvom det kan variere meget hvad man skal bruge af udstyr fra gang til gang, skal dette altid være til rådighed:
Gode råd:
Oftest stillede spørgsmål:
Skal mit barn have fodboldstøvler på?
Det er ikke 100% nødvendigt at barnet har fodboldstøvler på, men det hjælper barnet med at stå fast og det giver bedre følelse af fodboldspillet. Minimumskravet er dog kondisko.
Kan mit barn komme i gruppe med ”…”.
Hvis det er muligt ift. Antal i grupperne at barnet kan komme i samme gruppe som en ven, så gør det, men hvis det ikke passer, så sig nej. Meningen med de opdelte grupper er også at opdelingen skal være tilfældig. Dog hjælper det altid børnene lidt hvis de er sammen med nogle de kender i forvejen.
Hvordan får jeg Holdsport til at virke?
Hvis ikke det er noget du selv kan svare på, så bed dem sende en mail til Christoffer Stig Møller (børneudviklingstræner) eller kontakt@fcrudersdal.dk.
Må mit barn lige holde en pause?
Altid sig ja til dette. Det er vigtigt at barnet ikke får for meget af fodbolden for hurtigt. Det skal være en god oplevelse at være til fodbold, derfor skal de altid have lov til at tage pauser en gang imellem. Det vil sige at de altså også må gå på toilettet eller tage noget vand når de vil. Senere kan man begynde at disciplinere lidt mere.
Glæde ved fodbold:
Noget af det vigtigste er at vi formår at få skabt en glæde hos børnene ved at gå til fodbold. Dette ynder vi også at hjælpe på vej ved fx. at give en is efter træning hvis det er meget varmt til træning eller lignende. Når børnene kommer til næste uges træning og siger at de har glædet sig siden sidst, ved vi at vi har fået skabt en glæde ved fodbolden, og det er det vigtigste.
Generelt stræber vi altid efter at FC Rudersdals værdier brænder igennem på banen og at det er nogle værdier man kan tage med sig. Derfor forsøger vi allerede fra starten af at få vores værdier inkorporeret hos forældre og spillere. FC Rudersdals værdier er:
Kvalitet
Vi gør os umage i alt, hvad vi gør.
Vi følger FC Rudersdals formål og principper.
Vi tilsikrer en høj standard i driften af klubben.
Udvikling
Vi udvikler vores medlemmer, både som fodboldspillere og mennesker.
Vi udvikler vores trænere og vores frivillige.
Vi udvikler vores klubmiljø og forbedrer klubbens fremtid.
Glæde
Fodboldtræning, kamp og samvær skaber glæde og sjove timer.
Vi giver positiv og anerkendende respons.
Engagement & Fællesskab
Vi har lyst til at være en del af fællesskabet i klubben.
Vi udviser forståelse for helheden i klubben og interesserer os for alle holds ve og vel på tværs af køn, alder og niveau.
Respekt & Tolerance
Vi omgås hinanden med gensidig respekt.
Fair play – også uden for banen.
Uge 1-2:
Opvarmning med hele gruppen:
”Kaos spil”.
https://www.dgi.dk/fodbold/oevelser/9861
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
”Fangeleg med mål”.
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
Agilitybane med skud på mål til sidst. Man kan selv opfinde alle mulige forskellige former for agilitybaner. Her er et eksempel på en øvelse med mange forskellige baner i en øvelse. Disse baner kan også plukkes ud og bruges selvstændigt.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12651
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
”Tyveknægte”
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12690
Uge 3-4:
Opvarmning med hele gruppen:
”Tyveknægte”
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12690
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
Man går sammen 2 og 2 og laver afleveringer til hinanden. Man kan evt. Stille en kegle op der hvor man står som det så handler om at ramme for den anden. Hvis man rammer får man 1 point.
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
Agilitybane med skud på mål til sidst. Man kan selv opfinde alle mulige forskellige former for agilitybaner. Her er et eksempel på en øvelse med mange forskellige baner i en øvelse. Disse baner kan også plukkes ud og bruges selvstændigt. Sørg for at variere banen ift. Sidste uges program.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12651
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
”Ståtrold”.
Der er 2 eller 3 fangere. Når man bliver taget, skal man stå med spredte ben og må ikke rykke sig. Hvis man kravler igennem benene på en der er blevet taget, så er de ”i live” igen. Husk at skifte fangere og evt. Bruge forældre som fangere.
Uge 5-6:
Opvarmning med hele gruppen:
”Ståtrold”.
Der er 2 eller 3 fangere. Når man bliver taget, skal man stå med spredte ben og må ikke rykke sig. Hvis man kravler igennem benene på en der er blevet taget, så er de ”i live” igen. Husk at skifte fangere og evt. Bruge forældre som fangere.
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
Man går sammen 2 og 2 og laver afleveringer til hinanden. Denne gang handler det om at stoppe bolden. Man kan evt. Bruge stregerne hvor det så handler om at stoppe bolden på stregen eller lignende. Hvis man får bolden til at ligge stille med det samme, får man 1 point. Brug evt. Først indersiden, så fodsålen og så ydersiden. Evt. Andre dele af kroppen for variation.
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
”Kaos spil”.
https://www.dgi.dk/fodbold/oevelser/9861
Varier måden man stopper bolden på, så de bruger hele kroppen. Involver også dem ift. At komme med forslag til hvordan bolden skal stoppes.
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
Simpel skudøvelse hvor forældrene lægger bolden til rette for barnet som skal sparke bolden i mål. Lav denne begge veje så der ikke opstår kødannelse. Fokus her er på at få mange spark så de vænner sig til det.
Uge 7-8:
Opvarmning med hele gruppen:
”Tyveknægte”.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12690
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
Simpel skudøvelse hvor forældrene lægger bolden til rette for barnet som skal sparke bolden i mål. Lav denne begge veje så der ikke opstår kødannelse. Fokus her er på at få mange spark så de vænner sig til det. Varier sværhedsgraden.
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
Agilitybane med skud på mål til sidst. Man kan selv opfinde alle mulige forskellige former for agilitybaner. Her er et eksempel på en øvelse med mange forskellige baner i en øvelse. Disse baner kan også plukkes ud og bruges selvstændigt. Sørg for at variere banen ift. Sidste uges program.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12651
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
Spillerne dribler igennem en kegle bane og skal til sidst skyde på mål. Lav også en keglebane på vej hjem, men varier den fra den anden. Brug evt. En forælder som målmand så spillerne bliver meget stolte og glade når det lykkedes dem at score på en forælder.
Uge 9-10:
Opvarmning med hele gruppen:
”Rød, gul, grøn, stop!” (”Lyskryds”)
Træneren står på stregen med ryggen til spillerne. For spillerne handler det om at være den første der rører træneren. Træneren tæller ned i den fart personen vil og når træneren når til ”stop” vender træneren sig om, og hvis man ikke står stille når personen kigger, så skal man starte forfra. Sørg for at bruge spillerne som værende dem der siger ”Rød, gul, grøn, stop”. Dette synes de er sjovt.
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
Spillerne dribler igennem en kegle bane og skal til sidst skyde på mål. Lav også en keglebane på vej hjem, men varier den fra den anden. Brug evt. En forælder som målmand så spillerne bliver meget stolte og glade når det lykkedes dem at score på en forælder.
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12589 Varier sværhedsgrad.
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
”1000 mål”.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12646
Uge 11-12:
Opvarmning med hele gruppen:
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/9863
Drikkepause
Øvelse 1 (stationstræning):
”1000 mål”.
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12646
Drikkepause
Øvelse 2 (stationstræning):
http://cms.dgi.dk/fodbold/oevelser/12591 Sæt et mål i enden og lad dem skyde på dette.
Drikkepause
Øvelse 3 (stationstræning):
Agilitybane med skud på mål til sidst. Man kan selv opfinde alle mulige forskellige former for agilitybaner. Her er et eksempel på en øvelse med mange forskellige baner i en øvelse. Disse baner kan også plukkes ud og bruges selvstændigt. Sørg for at variere banen ift. Sidste uges program.